PRESSEMATERIALE

 

BAGGRUND

DOWNLOAD FILM

OM KAMPAGNEN

Store tanker i avisen

I en kampagne for aviser kommer man dog ikke helt uden om aviserne selv. Fra den 19. september introduceres en række anderledes annoncer, hvor kendte danskere fortæller om deres holdninger og forhold til avislæsning.

"De fleste rygere er børn af rygere, og mon ikke det er det samme med aviser? ...Og det er den bedste form for stof, man kan være afhængig af. Med meget positive bivirkninger. Lysten til at engagere sig i verden og andre mennesker fx."
Thomas Helmig, nomade.

"Mange siger, de ikke har tid til at læse avis. Det er løgn. Det er bare et spørgsmål om at prioritere. Dem, der siger sådan, har garanteret set Columbo - og har man tid til Columbo, så har man tid nok".
Niels Hausgaard, nordjyde.

"Min avis skal sørge for, at min hjerne ikke får for meget information. Min hjerne skal kun beskæftige sig med vigtige ting, og den skal ikke have for meget at arbejde med".
Peter Lund Madsen, hjerneforsker.

"For mig er det at læse avis et af de vigtigste værktøjer til selvfornyelse. Avisen giver nye impulser og modsigelser og rokker ved mine overbevisninger som menneske og erhvervsmand."
Mads Øvlisen, tidligere adm. direktør for Novo Nordisk

Citater fra annoncer, der kan læses i deres helhed på avistid.dk