Manuskript til ”Manden der havde en grønthøster i hovedet”
Af Søren Kragh-Jacobsen.
Køkken: 1
En melankolsk udseende mand i trediverne iført gult cykeltøj sidder ved et lille køkkenbord. Han er ved at falde i søvn, oppe i hans pande toner en lille rød grønthøster frem, den køre brummende mod os gennem en grøn mark. Så vågner han med et lille grynt, og vibrerer en lillefinger ind i øret. Bag ham sidder en kanariefugl i sit bur. Grønthøsteren kører stadig. Manden er langt væk.
I nærbillede ser vi ham hektisk trække sit armbåndsur op. Han er stadig langt væk, og grønthøsteren rumler derudaf, manden har et glasagtigt udtryk i øjnene.
En smøg tændes i nærbillede. Han tager et sug, og drikker en slurk øl af et glas. En mild sløvhed breder sig over hans ansigt.
Grønthøsteren kører stærkt og larmende i panden på ham.
Pludselig høres lyden af en boremaskine inde fra naboen, manden betragter en lille hylde med glas der begynder at klirre. Manden er tydelig irriteret, grønthøsteren kører nu med en snerrende lyd.
Under bordet ser vi ham liste en cykelsko af, han har avistrykte sokker på, der er hul i storetåen.
Vi fanger manden stående helt tæt op af hylden med de klirrende glas, han har sin sko i hånden. Idet boremaskinen atter starter, banker han hårdt sin sko ind i væggen til naboen, boremaskinen standser, vores mand nikker tilfreds. Grønthøsteren fortsætter roligere.
En glad fløjten ude fra opgangen får ham hen til en dørspion. Med ham ser vi en yngre smuk kvinde komme op af trappen. Hun har en taske over skuldren, en foldet avis i den ene hånd, og en blyant i den anden. Hun betragter avisen, pludselig går hendes fløjten over i ivrige små stød, og hun mumler ” ja ja ja ... sædkvalitet ” – så lægger hun den foldede avis mod ”vores” dør, og kradser noget ned. Manden har set det hele, men træder et skridt tilbage da hun er helt tæt på. Han kaster et forvirret blik ud, kvinden ser ned i avisen, og nikker ” sådan!”, så kaster hun et blik ind i dørspionen, og går videre op af trappen. Vores mand vender sig, grønthøsteren kæmper med billedet af et bankende rødt hjerte.
Køkken: 2
Manden sidder atter ved sit lille bord. Med en tandstikker prøver han at få en brødkrumme op af en sprække i bordet, det lykkes, han betragter den lille brødkrumme og gir den til sin kanariefugl, den synger smukt som tak, manden får tårer i øjnene, men trækker alligevel pr. refleks sit ur op og sukker stille.
Parken: 3
Vi ser manden komme på racercykel gennem parken. En sort mappe er spændt bag på cyklen. Han ser svedig og desperat ud. I et glimt ser han kvinden fra opgangen, hun sidde på en bænk og læser avis, han kommer kluntet af cyklen. Forpustet og forsigtigt sætter han sig yderst på bænken, trækker en lille pose chips frem og begynder at spise. Forsigtigt skæver han til hende, ser på sin pose, skal han byde, nej hun er for optaget. Lige som han skal spise endnu en håndfuld chips, får hun øje på ham, og rømmer sig. Han tøver og ser på hende.
Kvinden:
Ved du hvem Zvied Gamsa´khurdia er ?
Manden ryster på hovedet
Kvinden:
Walid Jumblatt ?
Atter ryster manden på hovedet og synker en klump.
Kvinden:
Bülent Ece´vit?
Manden har forlegen rejst sig, nikker kort til kvinden og kaster sig på sin cykel. Kvinde smiler forvirret efter ham.
Hans stue: 4
Manden sidder på sin sofa, han er lige ved at falde i søvn, grønthøsteren kører i hans hoved, han masserer sit ansigt og sukker. Vi ser ham komme daffende med et fodbad, han virre med tæerne, smiler for sig selv, og sænker fødderne ned, det damper. Grønthøsterne kører næste lydløst. Så tænder han for fjernsynet, det flimrer og en kakafoni af lyde breder sig. I tre korte glimt ser vi.
1. Manden hugge truende en stor økse ind i billedet.
2. Manden sidder med et pistolløb inde i munden, han kniber øjnene i.
3. Manden sidder med en barberkniv, blodet flyder fra hans håndled.
Vi ser manden sløvt betragte ”noget” i fjernsynet, Grønthøsteren køre larmende, prøver at overdøve fjernsynets lydkakkafoni. Billedet lukker ned sluttende med en hvid lysende prik. I sort høre vi en snorken.
Parken: 5
Vi ser manden komme trækkende med sin racercykel, han har et beslutsomt udtryk i ansigtet. Han har en lille buket blomster i hånden som han nu hurtigt gemmer på ryggen. Kvinden sidder på bænkens ryglæn med sin avis, en bums med masser af poser breder sig henslængt over resten af bænken, han doserer underholdende med absurde verdensbegivenheder. Manden gemmer sig bag et træ, hver gang han dukker frem, strømmer åndfulde, vidende og kloge sætninger ham i møde. Bumsen ler buldrende.
Bumsen:
Jeg er selvfølgelig fuldstændig uenig med kronikkøren angående polemikken om Kirkegård !
Vores mand trækker sig hurtigt ind bag træet med en undrende og uforstående mine, så ser han frem igen. Kvinden betragter ivrigt bumsen. Bumsen er intens. Han peger truende ned i en avis.
Bumsen:
Og så har PET makuleret store dele af sit koldkrigsarkiv ...vores historie blegner !
Kvinden nikker ivrigt. Vores mand ser helt tom ud, et par blade drysser af hans blomsterbuket. Så kigger han atter frem.
Bumsen:
Han er strid, men skide skæg, og jeg beundrer sgu hans streg !!
Bumsen sætter en avishat på hovedet og ler. Kvinden ler med, så får hun øje på vores mand, og sender ham et kort venligt nik, med et let klodset buk skynder han sig videre.
Hans stue: 6
Grønthøsteren kører i hans pande, en stor asperin splattes i et glas. Blomsterbuketten står på bordet. Han har lagt en kortkabale. Hver gang han vender et kort, er det et billedkort med kvinden på. Han lukker øjnene og prøver igen, men det blir ved.
Manden ligger på sofaen, han prøver at sove, en summende lyd overdøver grønthøsteren, en flue forstyrrer ham, han langer ud efter den, til sidst er han så desperat, at han tager blomsterne og jager den gennem hele lejligheden. Fluen sætter sig på fuglebordet, han skal lige til at slå med buketten, da han får øje på burets bund, der ligger en avis. Nysgerrig hiver han den ud, fuglen flakser rundt, han tysser på den, tørre fuglelort og frø af avisen og sætter sig. Han smiler undrende, bladrer og fordybes. Grønthøsteren fader ud.
Parken: 7
Manden kommer cyklende, han er som genfødt, på hans bagagebære ligger et tykt bundt nye aviser, men hvor er kvinden. Han sætter sig og begynder at læse overdrevent, mens han stirre efter hende over siderne, men hun kommer ikke.
Park – nat:
Manden har bygget sig et telt af aviser, inde i avisteltet ses mandens skygge i lyset fra en lygte. Han læser og bladrer så det knitrer. En ugle tuder.
Park – morgen:
En gøg kukker. En vind blæser dovent avisteltet omkuld, manden er væk, kun en pæn lille bunke aviser ligger tilbage.
Hans stue: 8
Møblerne er væk, desperat ser vi manden tapetserer sin lejlighed med aviser, der ligger i bunker. Han er bleg med sorte rande under øjnene. På de endnu ikke tapetserede vægge kører grønthøsteren, han arbejder svedende, hver gang han får sat en avisside op, forsvinder dele af den røde larmende maskine. Han stivner da det ringer på døren, han lister hen og ser ud af sin dørspion, der står kvinden med hans ”glemte” aviser. Han læner sig desperat mod døren, det ringer igen, han sukker. Så banker det let på døren, han ser ud, der står kvinden og stirre lige ind på ham, så hvisker hun spørgende.
Kvinden:
Walid Jumblatt ?
Manden synker en klump, vender sig væk og hvisker tilbage.
Manden:
Drusisk Libanesisk statsmand
Uden for døren lyder et lille hviin, manden kaster et blik ud af dørspionen, kvinden, kysser et stort trutmundskys ind i dørspionen. Manden smiler. I hans hjerne kæmper grønthøsterne mod et stort rødt hjerte der dunker. Forsigtigt kigger han ud igen, der står kvinden nu og vifter fjantet med et par trusser. Manden blir helt skiløjet. Billedet toner i sort.
I total mørke hører vi et samleje, der køre på ordene Walid Jumblattt, Bülent Ece´vit, Zvied Gamsa´khurdia
Hans stue: 9
V ser de to ligge i sofaen. De deles om en avis med et udskåret hjerte i, de kysser og hjertelågen lukker i.
Logo: Dagbladenes logo klipper på.
Slut
