Manuskript til "Fingerplanen"
Af Susanne Bier
INT. SKOLE. LANG GANG – DAG
OPTONING.
En lang dunkel gang, hvor der kun kommer lys ind vinduerne på den ene side. Et par borde og stole står derude og der hænger enkelte jakker på knagerækkerne, som sidder på væggene mellem dørene ind til klasseværelserne. Undervisningen er i gang.
INT. SKOLE. KLASSEVÆRELSE – DAG
En LÆRER står oppe ved tavlen og underviser. Nede i lokalet sidder der omkring 20 uengagerede børn. Nogle af dem Sms’er eller spiller Nintendo, andre småsludrer, stirrer tomt ud af vinduet eller sidder og tegner fraværende kruseduller på papiret foran sig. En enkelt sidder nede bagerst og lytter diskret til sin I-pod.
Så er der en elev, MARIE. Hun sidder med et skeptisk blik og lytter rent faktisk som den eneste til Læreren. Læreren er irriterende, overforklarende og alt for pædagogisk og ivrig.
LÆRER
... Og så lavede man i København noget, der hed fingerplanen.
(Til Bastian)
Bastian er du sød at slukke din telefon.
(Fortsætter)
Og hvis I kigger på kortet her så kan I se hvorfor man valgte at kalde den det. Kan I ikke godt se at det ligner en hånd?
Marie ser på Læreren med et uimponeret og træt blik.
LÆRER
Hva’? Se pegefingeren her og tommeltotten der.
Bastians telefon giver et lille bip. Læreren ser nu ned på ham med et irriteret blik.
LÆRER
Bastian kan du ikke se at det ligner en hånd?
BASTIAN
Jojo, men hvorfor skal vi lære det her?
LÆRER
Det skal I fordi at det er Københavns historie, Bastian.
BASTIAN
Men hvorfor? Det der får jeg da aldrig brug for at vide.
LÆRER
Det er muligt at du synes det, Bastian, men I skal altså lære det. Og ved du hvad, Bastian, jeg synes faktisk du skulle gå udenfor døren med den telefon. Så kan alle vi andre lære om ”Fingerplanen” imens.
BASTIAN
Men hvorfor?
LÆRER
Ved du hvad, jeg tror at jeg bliver nødt til at skrive til din far igen.
Bastian ser pludselig nervøs ud.
LÆRER
Kom af sted!
Læreren smiler og afventer at Bastian rejser sig. Han ser meget ked ud af det. Marie betragter ham.
MARIE
Jeg synes at Bastian har en pointe. Hvorfor skal vi lære det her?
LÆRER
Fordi det er Københavns historie.
MARIE
Det er da ikke noget svar. Du må da vide hvorfor.
LÆRER
Okay, Marie. Hvis I endelig vil vide det, så hedder det ”almen dannelse”. Det er midt ansvar at I lærer en lille smule om alting.
MARIE
Men jeg tror at det Bastian stiller spørgsmålstegn ved, er om Dansk byplanlægning i slutningen af 40’erne kvalificerer sig som ”almen dannelse”. Er det ikke Bastian?
Bastian nikker lidt forvirret. Læreren prøver at skjule sin irritation. De andre Elever lytter stadig ikke.
MARIE
Desuden tror jeg, at han prøver at rejse debatten omkring hvorvidt det ikke er et forældet undervisningsprincip; Den massive kommunikationsstrøm, som vi hver dag udsættes for, den må da være nok til at være almen dannende.
Læreren ser på Marie med et træt blik, prøver at smile.
LÆRER
Ja, okay Marie ...
MARIE
Personligt ville jeg også gerne vide hvilke overvejelser der lå til grund for at vi lærer om hovedstadens infrastruktur frem for den Spanske Borgerkrig eller den Russiske revolution for eksempel. Så jeg synes spørgsmålet ”Hvorfor skal vi lære om Fingerplanen” er af stor relevans.
LÆRER
Ja, okay, Marie, men det er der faktisk nogle meget kloge mennesker, der har fundet af at I skal.
MARIE
Så du ved det altså ikke ..?
LÆRER
Nej, Marie, så siger vi det.
MARIE
Men hvis du står og underviser i noget, uden at vide hvorfor eller forholde dig til det. Så kan hvem som helst jo bestemme alting. Så er der jo basis for et diktatur?
LÆRER
Jeg synes at du skal tie stille nu Marie og så synes jeg at Bastian skal gå udenfor døren så vi kan fortsætte med fingerplanen.
Bastian bliver siddende.
MARIE
Din tilværelse bygger da også på at du videregiver relevant information - hvis du bare står og underviser i noget ligegyldigt, så er du jo ligegyldig, eftersom hele din eksistens er bygget op omkring undervisning - Du skaber jo ikke noget, du producerer ikke noget - du videregiver bare den lærdom, som du helt ukritisk selv har tilegnet dig.
Læreren ser på hende med et meget, meget træt blik.
LÆRER
Vi har simpelthen ikke tid til det her, Marie. Vi fortsætter.....
MARIE
Nej det er lige præcis det vi ikke har. Vi spilder tiden på det her i stedet for at lære noget relevant. Det der adskiller os fra dyrene er jo netop at vi er i stand til at videregive relevant information til vores medmennesker. Herpå beror al udvikling. Det er denne kommunikation, der gør os så unikke. Men hvis strømmen af relevante oplysningen stopper, så degenererer vi som race. Kan du ikke godt se det?
Læreren ser nu meget irriteret på Marie. Så smiler han.
LÆRER
Ved du hvad, Marie, jeg synes at du skulle gå en tur uden for døren og køle lidt af. Du ødelægger det jo for resten af klassen, der sidder her og gerne vil lære om fingerplanen. Skal vi ikke sige det. Kom. Afsted med dig.
Marie rejser sig og går. Bastian ser efter hende med et forelsket blik. Læreren rømmer sig.
LÆRER
Godt, så fortsætter vi andre uden Marie ... Men ideen var at der ligesom skulle være de her indfaldsveje ind til Københavns centrum ...
Marie og Bastian får øjenkontakt lige inden hun går ud. Et lille smil fra dem begge. Læreren vrøvler derudaf.
INT. SKOLE. LANG GANG – DAG
Marie sætter sig ned ved et af de små borde. Hun tager en af aviserne fra bordet og sætter sig og begynder at læse interesseret i den.
Et stort billede. Den lille pige sidder på den mørke gang og læser i den store avis. Bastian kommer ud og sætter sig ved siden af hende. De smiler til hinanden.
NEDTONING.
AVISEN – En klogere måde at spilde tiden på
SLUT
